Diagnostik & Terapi

Diagnostik


Et behandlingsforløb hos mig indledes altid med en grundig samtale om din livssituation, dine symptomer og ønsker til terapiforløbet. Ved behov supplerer jeg udredningen med relevante psykologiske tests, for at sikre en korrekt diagnose og dermed den mest effektive behandling til dig.


Der er naturligvis fuld diskretion. Det betyder, at ingen andre får indsigt i din diagnose, behandling eller øvrige personlige forhold, medmindre du selv ønsker det.


Jeg tilbyder IKKE medicinsk behandling eller udredning af øvrige psykiske lidelser (end dem, der er anført nedenfor), da dette er bedst varetaget ved egen læge eller psykiater.


Terapi


Jeg tilbyder metakognitiv terapi til unge og voksne med symptomer på:

  • Stress
  • Panikangst
  • Generaliseret angst
  • Social fobi
  • Helbredsangst 
  • Eksamensangst
  • PTSD
  • Let- og moderat depression
  • OCD
  • Selvværdsproblemer


Der er udviklet specifikke behandlingsmanualer til de ovennævnte tilstande gennem mange års forskning. For at sikre at du får den mest effektive behandling tager jeg udgangspunkt i disse manualer og målretter dem til dit specifikke behov og dine ønsker. 


Har du svære depressive symptomer eller tanker om selvmord skal du kontakte din egen læge, Psykiatrisk Skadestue i din Region (døgnåbent) eller Livslinjen (70 20 12 01).